Skal kampen tage udgangspunkt i subkulturer?

Det er ikke til at komme udenom, at anarkismen i dag har størst udbredelse i subkulturelle miljøer. Kampen for et autonomt styret ungdomshus i København har tiltrukket mange unge som på denne måde har stiftet bekendtskab med en række venstreorienterede ideologier og ideer, heriblandt anarkismen. Er det på denne måde at anarkismen skal opnå udbredelse og anerkendelse?

Min egen tilgang til at blive politisk aktiv, ligger gemt i historier om aktionsgrupperingen SPAND som eksisterede i Svendborg en årrække og lavede forskellige aktioner, især besættelser af tomme bygninger med et krav om et brugerstyret ungdomshus i Svendborg kommune. Det lyder som en historie man har hørt før.

Jeg var tilhører til et foredrag som blev afholdt af et af de forhenværende SPAND medlemmer. Her blev der fortalt om glade happenings, spontane koncerter på rådhuset, internationale politiske topmøder og modstanden mod disse, ungdomshuset på jagtvej 69 og meget andet. Det hele sluttede med en opfordring til selv at gå ud og lave kultur for os selv og andre.

Langsomt tog min politiske holdning form, jeg havde længe gået og haft sympatier i retning af venstrefløjen, men nu blev jeg for alvor selv en del af den. Meget er sket siden, og jeg har bevæget mig fra at være udefinerbar og uvillig til at definere mig som tilhørende en bestemt ideologi til at være anarkist, eller libertær socialist som jeg ynder at kalde det.

Grunden til jeg her beskriver min egen vej ind i at være politisk tænkende, er at jeg synes der ligger noget vigtigt gemt heri. Min tilgang havde udgangspunkt i noget subkulturelt, i en opfattelse af at være anderledes og at ville skille sig ud. I dag er situationen en del anderledes. Jeg ønsker ikke at fralægge mig, eller tage afstand fra, subkulturelle elementer. Men ønsker dog i dag i langt højere grad at være en del af samfundet, i stedet for at se mig selv som værende uden for dette.

Subkulturer kan kun have en lille bredde, ellers er den ikke en subkultur. Det ligger i en subkulturs natur at den ikke appelerer til et bredt publikum. Dette begrænser de mennesker der berøres af tankerne og strømningerne inden for disse subkulturer. Derfor har subkulturer en begrænset samfundsmæssig betydning.

Dette perspektiv er dog ikke særligt fremherskende blandt de personer som jeg deler politiske holdninger med, men jeg mener at kunne se at det begynder at vinde indpas blandt folk. Piratfester hvor man inviterer folk langt ud over de almindelige miljøer og på den måde skaber en samhørighed. Solidaritets aktioner og tilkendegivelser med faglig kamp i det offentlige og private. Studenterpolitiske bevægelser og kampe for bedre uddannelser. Alt sammen noget, der i mine øjne, er særdeles positivt og godt.

Det kan såmænd være fint at blive politisk gennem en subkulturel strømning, men skal anarkismen virkelig udbredes, og skal den blive en samfundsomvæltende kraft, må og skal vi tænke i større perspektiver. Vi er nød til at finde måder som kan forbinde folk og give dem nogle fælles ståsteder så de kan identificere sig med hinanden og hjælpe hinanden i forskellige kampe.

Vi skal slet ikke fralægge os de nuværende områder der forbinder os, såsom kampen for fristeder og den antifascistiske kamp. Vi skal prøve at åbne op for endnu flere områder, og måske især med et antikapitalistisk udganspunkt, som også almindelige danskere kan forstå og forholde sig til. Vi er nød til at indse at vi skal tage del i de kampe som berører os direkte og har en betydning for vores dagligdag, for det er de kampe folk kan få føling med og forståelse for.

Når der demonstreres mod nedskæringer i uddannelsessystemet er det os der skal påvise forbindelsen til det nuværende økonomiske system. Når retten til faglig kamp undergraves af EU domstolen og andre retsinstanser og lovtiltag verden over, er det os der skal fortælle at det er kapitalismens system der prøver at samle mere magt hos kapitalejerne. Når finanskrisen banker på og måske slår ud i lys lue, skal vi fortælle at grunden hertil er en forrykt måde at organisere økonomien på, som skævvrider billedet af værdierne i samfundet. Det skal vi gøre for at folk bakker op om os, og vi vokser som politisk magtfaktor.

Antikapitalismen er langt fra død, og det er vigtigt at vi får et nutidigt fokus på denne, og gøre den forståelig for “normale” mennesker, da kapitalismen griber ind i alle afkroge af vores liv, og derfor har potentialet for at blive den faktor der forbinder os og sætter os i stand til at være solidariske med hinandens kampe.

Lad os udbrede kampen til alle niveauer af samfundet og blive en samfundsomvæltende kraft!